Eksklusiv Piemonte-aften med unikke vine fra Pio Cesare

Eksklusiv smagning af 6 nøje udvalgte vine, herunder Barolo og Barberesco, fra tophuset Pio Cesare i Piemonte. Hør Silvio Marocco fra Pio Cesare fortælle om vinhusets historie og udvikling. Hertil nydes en udsøgt 4-retters menu sammensat ud fra vinenes kompleksitet og udviklet af vores gastronomisk hædrede køkkenchef, Thomas Pasfall.

Denne eksklusive vinaften finder sted torsdag den 31. oktober kl. 18.30.

Duft, smag og nyd – mens du lytter

Duft til, smag på og nyd 6 forskellige vine fra det ikoniske Pio Cesare, nøje udvalgt af vores mangeårige leverandør Laudrup Vin, som har mere end 30 års erfaring med vinimport.

Til vinene nyder du hjemmelavede snacks samt en fantastisk middag sammensat af vores eminente køkkenchef, Thomas Pasfall. Han er optaget i Disiples de Escoffier, en fornem hæder, for at fremme den franske kogekunst og sit kæmpe arbejde med de unge talenter.

Mens du nyder vinene og maden, vil Silvio Marocco fra Pio Cesare fortælle om vinene, vinhuset og dets historie.

Udsøgte vine fra ikonisk vinhus

I vores stemningsfulde og nyrenoverede Krostue lige ved Marselisborg Skovene og Aarhusbugten ved Tangkrogen præsenteres du for følgende vine:

2022
Pio Cesare L’Altro Chardonnay

2021
Pio Cesare Piodilei Chardonnay – Single Vineyard

2022
Pio Cesare Barbera d’Alba

2020
Pio Cesare Langhe Nebbiolo

2019
Pio Cesare Barbaresco

2019
Pio Cesare Barolo

Aftenens menu

Velkomstbobler og sprødt 
Gammeldags flæskesvær med persille-mayo

Snacks
3 hjemmelavede snacks fra Pasfall

Forret
Jomfruhummer-ravioli med spinat og luftig hummerbisque
Friskbagt brød fra vores eget bageri, Mor Anna

Mellemret
Letrøget lyssej i sprød skorpe med brunet sellericreme og hvidvinsreduktion

Pre-hovedret
Schnitzel af kalvebrisler, confit-kartoffel, Piemonte-hasselnødder og balsamico

Hovedret
Modnet okse med pommes hasselbagt, brændte løg og rødvinsglace

Petit four fra vores eget bageri, Mor Anna, samt kaffe/te

Køb billetter her

Du køber billetter her til denne eksklusive aften med udsøgte vine og mad på Tangkroen torsdag den 31. oktober kl. 18.30.

Pris pr. person kr. 995,-

Køb billet her

Om vinhuset Pio Cesare

Vinhuset er grundlagt i 1881 af Pio Cesare det ikoniske vinhus i sit eget navn. Den dag i dag er vinhuset stadig i samme familie, og det samme gælder den store passion for at søge nye og bedre løsninger med Barolo, Barbaresco og Barbera.

I dag ejes vinhuset af Pio Cesares tipoldebarn, Federica Boffa, som på sin egen, mere nutidige og afslappede facon har høje ambitioner for at videreføre projektet: Det handler om at kende og lære af vinhusets arv og historie uden at lade den blive en hæmsko for nye tiltag i dag og i morgen.

Flere gange har vinhuset været repræsenteret på Wine Spectators Top 10 over verdens bedste vine!